Af Hans Kirkegaard – august 2016
Som soldat var Andreas Kirkegaard ved det Jyske Dragonregiment, 5. Dragonregiment i Randers. Regimentets valgsprog var Fortes Fortuna Juvat (“Lykken stå den kække bi”) og 5. Dragonregiment har deltaget i alle Danmarks krige siden 1686 (Forsvaret.dk).
Andreas Kirkegaard blev hjemsendt fra sin dragontjeneste i 1915; men tre år senere i 1918, blev han genindsat. Årsagen var Genforeningen af Sønderjylland med Danmark; en forhandlingsproces, der kom til at vare fra oktober 1918 til juni 1920, hvor den nuværende grænse blev vedtaget, og Sønderjylland kom under dansk suverænitet. Men i den periode blev Andreas genindkaldt som vagt ved den gamle dansk-tyske grænse lige syd for Kolding.
Det var en barsk periode for Kirstine og Andreas. Enggården var allerede erhvervet, Emma var født og Frede blev født, mens Andreas varetog sin vagttjeneste ved den sønderjyske grænse. Heldigvis trådte Andreas’ bror Jens (”Farbror Jens”) til, og han hjalp familien som ”gårdbestyrer”, indtil Andreas atter vendte hjem.
Andreas Kirkegaard var ikke stor af vækst, og Kirstine Kirkegaard har engang betroet deres søn Martin, ”at det egentligt først var da far kom i soldatertøjet, at hun faldt for ham – så kunne hun se, at han var en mand” (Se Om mor og far – en krønike).
Andreas Kirkegaards ældste søn Frede Kirkegaard var ligesom sin far ved Dragonregimentet som soldat. Interessant er det, at han kom til at bo på nøjagtig samme belægningsstue på kasernen i Thorsgade i Randers som sin far.
Frede Kirkegaard var indkaldt som dragon i perioden 30.10.1939 – 1.11.1940 sammen med hovedsagelig andre landmænd. Det var sindige jyder, som end ikke en galsindet sergent kunne herse med. Således syntes en af korporalerne en dag, at tempoet skulle op i gear, og han råbte og hersede med dragonerne. Det blev en af dem for meget, hvorfor han sindigt svarede tilbage til den hidsige korporal: ”Jow, jow, vi langer ´et nu nok Thygesen…” – hvilket bevirkede, at korporalen spruttede endnu mere.
Den 9. april 1940 var Frede med en del andre dragoner på øvelse lidt udenfor Randers. På et tidspunkt kommer en officer fra Divisionen i Viborg. Han kommanderede alle dragonerne ind på en mark og op på linje med befaling om at tage hjelmene af. Han var klar over, at det var en alvorlig situation, for landet var i fare og var blevet besat af tyskerne. Han beordrede dem straks tilbage til Thorsgades Kaserne, hvor de skulle ligge i alarmberedskab: hestene skulle stå omvendt i spiltovet med sadler på – parate til at rykke ud.
Tyskerne havde overtaget kasernen, og efter et par dage blev dragonerne med heste beordret i kantonnement (lejr). Det betød, at kasernens heste blev fordelt rundt på forskellige gårde på egnen. Frede og en anden dragon kom således på Østergård i Tånum, 5 km vest for Randers. Disse to skulle passe 4 heste (deres egne plus en ”håndhest”), som blev opstaldet i bygningen i baggrunden. Hver anden dag blev pasningen af hestene kontrolleret inde i Tånum, hvor dragonerne fra de omkring liggende gårde samledes med deres heste til mønstring.
En dejlig tid på året var det, hvor arbejdet altså kun bestod i at passe 4 heste – for to mand, der oven i købet blev godt bespist sammen med det øvrige hushold inde i stuehuset.
Efter en måneds kantonnement blev dette slaraffenliv afløst af et mere normalt kaserneliv i den nye kaserne på Mariagervej i Randers. Hestene forblev dog på gårdene og blev nu passet af folkene der.