Dina blev født 1. juni 1921. Hun kom som ung pige ud at tjene som husassistent, hvilket bragte hende rundt i landet – bl.a. til hendes farbror Thomas på Ladelund Landbrugs- & Mejeriskole og til forskellige herskabshjem i København.
Som ung voksen påbegyndte Dina en sygeplejerskeuddannelse; der blev indledt med teoretisk og praktisk sygeplejeundervisning på Testrup sygeplejeskole i slutningen af 1930’erne. Uddannelsen afsluttede hun på Viborg Sygehus. Som færdiguddannet var Dina i en længere periode ansat som afdelingssygeplejerske på Rigshospitalet i København, hvor hun blandt andet arbejdede passioneret med kræftsyge børn.
I den længste periode af Dinas voksenliv boede hun i et moderne tre etagers rækkehus i Vanløse. Hun levede delvist sammen med sin gode ven Knud, og sammen dyrkede de lidenskabeligt havekunst, kultur og udenlandsrejser.
Dina havde ikke selv børn. Men som hendes nevø Hans har udtrykt det: Dina havde en stor børneflok i sine mange søskendebørn. Sådan har hun sikkert følt det, for jeg mindes med stor glæde de fine julegaver, vi fik af faster Dina i midten af halvtredserne. Et år fik alle familierne et ca. kvadratmeter stort Danmarkskort. Vi har det stadig hængende på væggen. Et andet år fik vi hver en fin, lille trækasse med ruminddeling. Den brugte jeg særligt flittigt de år, jeg var købmandsbud – til at opbevare mine drikkepenge i. Senere blev de brugt til frimærker. Dina har helt sikkert gjort sig mange tanker for at finde nogle gode gaver til os.
Et mindeværdigt højdepunkt i Dina og Knuds samvær med familien var i juni 1994, hvor Dina havde taget initiativ til en fælles fødselsdags-søskende-familietur til Bornholm, hvor Knud var født og opvokset. Mere præcist var anledningen, at Knud fyldte 80 år, Frede 75 år, Meta 70 år, Margit 65 år og Marie 60 år i løbet af dagene på Bornholm, hvor de alle boede i fælles, tætliggende ferielejligheder.
Få år senere svækkedes helbredet hos både Dina og Knud. Et brændende ønske om at blive lovformeligt gift blev foranstaltet den 2. juli 2001 på Hvidovre Hospital, hvor Knud var indlagt. Dinas søskende var til stede og vidnede. Ikke mindre end 14 dage senere den 16. juli 2001 døde Knud.
Dina blev mere og mere svækket af demens i tiden efter Knuds død. Hendes behov for at være sammen med sine søskende blev samtidig intensiveret. Hun holdt jul og lidt sommer hos sin søster Lisbeth i 2001 og 2002, hvor hun også fik lidt tid sammen med sine andre søskende.
Stærkt dement boede hun på plejehjem i sine allersidste livsår; men tankevækkende kunne Dina fremsige dele af sin børnelærdom; f.eks. hele teksten til salmen Ingen er så tryg i fare kort tid før sin død i 2005, 84 år gammel.
